Det spirer og gror
Alle mine små spirer er nu priklet over i deres egne potter i vindueskarmen. Tallerkensmækkeren, som jeg såede først i marts, er allerede meget livlig - næste år kan jeg vidst sagtens vente med at så den til her midt i april.
Jeg var jo meget spændt på, om mine sjældne klokkefrøstjernefrø fra USA ville spire efter de foreskrevne uger i køleskabet - men det gjorde de! Endda stort set alle frøene. Nu står de på rad og række sammen med violfrøstjernerne og Yellow Queen akelejerne.
Derudover har jeg også chiliplanter og bredbladet persille…
Asparges…
Og tomatplanter, squarsh, minipeberfrugt og basilikum, så vindueskarmene er fyldte.
Comment by Jesper - 9haven.dk
April 8, 2007 @ 3:43 pm
Det ser rigtig godt ud Marie !
Jeg skal da vist også snart få taget nogle billeder af min lille plantefabrik.